Værdigrundlag

Bakkehuset arbejder ud fra Vejen kommunes overordnede værdier:

Vejen Kommunes overordnede værdier.

Derudover har vi også lavet vores egne værdier og de er:

  • Plads til forskellighed
  • Relation
  • Udvikling

Værdi er noget vi skaber

Det er vigtigt, at vores fælles holdninger til værdier bliver diskuteret grundigt, og at alle bakker op om dem. I den anledning afholdte vi i Bakkehuset den en temadag, hvor Konsulent / coach / cand.mag. i psykologi og virksomhedsledelse Sanne Ganzhorn, guidede os gennem en spændende dag omhandlende - Identitet og værdier -.

Det overordnede formål med temadagen var at præcisere, hvad er vores kerneydelse, identitet, værdier og praksis.

Sanne Ganzhorn er garanten for at man flytter sig fra "plejerland til mulighedernes land". Vores personalegruppe fik fokus på hvor det er hensigtsmæssigt at ændre adfærd, og at påtage sig større ansvar for de processer de er en del af. Temadagen har været med til at igangsætte en proces, hvor fokus blev flyttet fra mangeltænkning, til mulighedstænkning og succeser.

Processen startede med en gennemgang af nedenstående:

1, 2, 3 - den logiske rækkefølge

Vi skal vide, hvor vi skal hen. Vi skal vide, hvad der er vigtigt for os, først derefter, kan vi opstille de konkrete mål.

1 vision

Visionen er retningen - det meget langsigtede mål. Når vi har en vision, som vi kan forholde hos til, kan vi tage gode beslutninger.

2 værdier

Værdier er det, vi kender os selv på og det, vi ønsker andre skal kende os på. 2 værdier er realistisk - 5 værdier bliver ligegyldige.

3 mål

En fokuseret indsats på 3 mål skaber synlige resultater og kan indarbejdes i vores konkrete daglige handlinger.